JEG HAR FÅET EN HELT NY START
Imorgen er min allerførste uge på VUC gået. Jeg fik at vide d. 3 August at jeg var kommet ind på VUC, som var skolen jeg havde drømt om at komme ind på i rigtig mange måneder og år.
Jeg havde egentligt ikke forventet at jeg ville komme ind, fordi at jeg ansøgte forholdsvist sent og fordi at jeg egentligt havde fået at vide fra min gamle skole at de ikke så mig som uddannelsesparat, så derfor gjorde de mig rød i stedet for grøn, så der stod jeg ikke kunne klare gymnasiet.
Da jeg havde været til min dimission og set mine årskarakterer skyndte jeg mig at tage kontakt til min UU-vejleder som skulle hjælpe mig ud af SOSU og ind på VUC. Tag i betragtningen af, at jeg var blevet fortalt at jeg ikke var parat, blev de meget overraskede over mine karakterer jeg havde bragt med hjem. Hun hjalp mig straks med at kontakte VUC og høre om de ville lade mig komme forbi med nogle karakterer og det ville de gerne.
Jeg ventede i SÅ lang tid på at få svar, jeg nærmest trippede og så kom brevet. Jeg var optaget og jeg skulle starte mandag d. 10 August.
Da jeg kom i skole mandag var det virkelig en underlig følelse, fordi at jeg ikke havde regnet med at jeg nogensinde ville komme til at gå på den skole som jeg havde drømt om. Vi havde intro både mandag og tirsdag, hvor vi ligesom lærte hinanden at kende. Jeg føler allerede at jeg har gået i min klasse i flere måneder, så godt rystet sammen er vi. Vi taler allesammen med hinanden og hjælper hinanden i fagene osv. Der er ingen grupper som der normalt ville være og der er ingen som er efter hinanden. Det er virkelig rart! Det er jo også mest voksne mennesker som går på min skole. Jeg kan ihvertfald sige så meget, at jeg er den der er yngst af alle!
Jeg håber i alle er kommet godt igang med jeres skoleår, uanset om det bare er 8 klasse eller på gymnasiet. Jeg kan ihvertfald sige så meget; Jeg er kommet rigtig godt igang og føler at det nok skl blive 2 gode og fantastiske år!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar