KNÆK CANCER 2015; HISTORIE #1

JEG MISTEDE MIN OLDEMOR

Ligesom sidste år, har jeg igen i år fået samlet nogle historier ind fra forskellige venner, veninder og bekendte som jeg måtte dele her på bloggen, af hensyn til "Knæk Cancer". Dette er folk som har haft kræft tæt ind til livet. De folk jeg har talt med er allesammen nogle der har mistet en person til kræften. I første omgang har jeg været i kontakt med en veninde som ønsker at være anonym. 

Jeg spurgte ind til hendes historie og hun sendte den til mig i en fart. Hun tøvede ikke et eneste øjeblik med at dele historien med mig, hvilket jeg selvfølgelig sætter stor pris på. Jeg vil derfor dele hendes historie til alle jer derude for at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at kræften bliver overvundet. 

"Hun var meget gammel, nogen af 90 år gammel. Hun var altid den dejligste person at være sammen med. Hun elskede bare når vi kom hen til kaffe ved hende hver onsdag og blev endnu mere glad når alle vi oldebørn kom. Min mor sagde altid at hun var så stolt af os, når vi fortalte hende om hvad vi gik og lavede i vores hverdag og ikke mindst elskede hun når vi sad og fortalte, fordi det betød meget for hende. Det kan godt være at det er en lille ting for mange mennesker at sidde og drikke saftevand og spise kage i et lillebitte køkken med sin oldemor, men det betød så meget for hende og derfor havde det også meget betydning for os. 

Under hele forløbet var der ikke meget at sige, efter min oldemor havde slået hoften. For et par år tilbage var min oldemor bange for at træde ud af døren uden hjælp. Senere blev hun syg og endte på hospitalet. I starten troede de bare at det var en bakterie og at hendes immunforsvar bare ikke kunne få den ud af systemet. Senere hen fandt lægerne så ud af, at hun havde fået kræft i tarmen. Hun begyndte at glemme flere og flere ting og til sidst kunne hun ikke engang genkende min far længere. 

Hun sov fredeligt ind imens min far, onkel, Oma og Opa var ved hendes side. Jeg var ikke med på sygehuset, fordi oldemor kunne jo ikke huske os og så ville det bare anstrenge hendes krop endnu mere. 

I min familie taler man ikke rigtigt om at vi savner eller elsker en person, vi ved det bare. Derfor har det heller aldrig været en særlig stor samtale under aftensmaden, men ja, vi var alle kede af det og ja, vi græd alle til begravelsen. Efter vi alle var kommet hjem snakkede vi ikke om det, vi afsluttede godt og fredeligt, men selvfølgelig er hun stadig savnet den dag i dag. Der går ikke én juleaften hvor vi ikke tager ud og sætter et lys på hendes gravsted og ikke ønsker hende en god jul. Hun elsket og savnet. ♥♥ 

Nu har vi hørt min venindes historie og jeg må nok sige, at den skar mig inde i hjertet. Jeg synes det er så forfærdeligt at nogle mennesker er nødt til at lade livet, fordi at den pokkers sygdom har indhentet ens krop. Jeg synes det er så uhyggeligt og så sørgeligt at den slags kan ske. 

Derfor er det også vigtigt at vi allesammen husker at støtte op omkring Knæk Cancer, så vi kan redde folk som står i samme situation som min venindes oldemor. Lad os alle samles i flok og gøre en forskel for de kræftramte og for de pårørende. 

Du kan stadig sende en sms til Bloggernes indsamling som jeg deltager i igen i år, ved at sende en besked til 1277 og i beskeden skal du skrive; KC 56385. På den måde donerer du 50 kr + alm. trafiktakst til knæk cancer. Du kan også besøge bloggernes indsamling på linket her; https://cancer.tv2.dk/node/56185 hvor du kan donere så mange penge du vil med betalingskort-metoden.

Kunne du også tænke dig at dele din historie med mig og lade mig dele den her på bloggen så vi kan skabe fokus på hvad sygedommen indbærer. ALLE er velkommen til at tage kontakt til mig hvis i har en historie som i ønsker at lade folket vide, så deler jeg den hjertens gerne. 
I kan enten smide en kommentar eller også kan du sende mig en mail på min e-mail lige her; nanna-gensch@hotmail.com

HJÆLP MED AT KNÆKKE CANCER.

DET ER VIGTIGT FOR OS ALLE.