torsdag den 7. januar 2016

TILSTÅELSER



Jeg har lige en god håndfuld tilståelser som jeg helt klart synes at vi skal have på plads her på bloggen. Jeg har nu lavet mange af disse "lær-mig-at-kende" indlæg, men jeg synes at det er på tide at vi også får det negative med og at vi får nogle indrømmelser på bordet. I skal jo ikke kun kende mig som en god person og som en der kan finde ud af det hele, i skal også vide mine svage sider. Dem får i lige her, så hold på hat og briller, folkens!

- Jeg er virkelig en bøv til at få kritik. Jeg er rigtig dårlig til at håndtere det og nogengange kan det ryge helt af sporet. Ofte kan jeg flippe helt ud - eller det vil sige, det gjorde jeg før, jeg prøver ihærdigt at lave om på det. Der er intet spændende i at være venner med en hystade. 

- Jeg aner ikke hvordan man regner hverken på den ene eller anden måde. Jeg er fuldstændigt lost når det er matematik man taler om, uanset om det er plus, minus eller gange vi er ude i. Jeg var til både mundtlig og skriftlig matematik i december måned.. Lad os være ærlige; Jeg fik 00 i hele lortet. 

- Jeg er dårlig til at håndtere vrede. Jeg kan ikke finde ud af at få mig selv ud af vreden igen når jeg er enten hysterisk eller generet over noget. Jeg har det med at hænge mig meget i tingene, hvilket ofte kan være virkelig surt. Nogengange kan det desværre tage mig op til 3 måneder før jeg bliver ok med vedkommende der gjorde mig vred. 

- Jeg vil rigtig gerne virke som om at jeg er ligeglad med alting og det spiller fint for mig, men det er langt fra alt jeg er ligeglad med. Ja, jeg er hård som en mur i nogle situationer. Folk som kalder mig fed og klam, det er sådanne ting jeg ikke tager til mig. Hvis det først er noget RIGTIG personligt, så kan jeg virkelig komme så langt ned. 

- Jeg er ofte på slankekur. Med ofte mener jeg selvfølgelig konstant, men hvem vil indrømme det? Men jo, det er jeg og det bliver aldrig til noget som helst. Jeg har det med at jeg taber mig fx. 10 kg og derefter tager jeg 20 på igen. Det er så mærkeligt, men jeg kan virkelig ikke håndtere det ordentligt. 

- Jeg har altid været en drengepige. Jeg har aldrig rigtig trives med pigerne i klassen på samme måde som jeg gjorde med drengene. Jeg var helt hooked på at lege med actionmen, spille fodbold og hvad der ellers hører til af løjer. 

- Jeg er sådan et pinligt menneske. Ihvertfald overfor mine venner. Hvis jeg går inde i en butik og der kommer en sang over radioen jeg er helt vild med, så kan jeg sagtens finde på at ligge alt jeg har i hænderne og stå midt inde i fakta og fyre nogle helt vilde moves af. 

- Jeg har en tendens til at jeg tager ting alt for tungt og så tager jeg alting bogstaveligt. Hvis nogle siger noget til mig jeg synes der lyder dumt, så hænger jeg mig i det og folk vil høre for det. Jeg kan ikke håndtere hvis folk lukker noget ud som de i virkeligheden ikke mener. 

- Jeg er afhængig af hår. Dette skal forståes som, at jeg er afhængig af at få klippet hår. Jeg ELSKER at føle dit hår blive kortere når det bliver klippet. Følelsen af at man kan mærke håret falde ned fra hovedet, ned over ryggen og så ned på gulvet. Bare tanken om det giver mig vildt lyst til at klippe mit hår af. Det er nok en dårlig ide, for jeg har lige fået det klippet kortere idag. 

- Jeg er helt vildt dårlig til at omgås med folk som jeg ikke kender og jeg har det på præcist samme måde når jeg skal spise foran nogle jeg ikke kender ordentligt. Jeg føler mig presset, overvåget og så føler jeg på samme tid, at jeg ikke kan tillade mig at spise normalt, så jeg spiser næsten ingenting når der er andre omkring mig som jeg ikke kender. Med hensyn til at jeg bare generelt ikke kan omgås folk jeg ikke kender... På min kærestes bosted skal der laves mad fælles nogengange, hvilket betyder at jeg også skal deltage. Jeg kan ikke finde ud af det, jeg gør mig selv så "hjælpeløs" når jeg er i nærheden af folk jeg ikke kender. Så jeg stiller mig i skjul og ligner en der laver noget, selvom min kæreste i virkeligheden laver alt arbejdet, ups (!!!) 

- Når jeg ser en pige jeg synes der er utrolig pæn, så har jeg det med at blive meget jaloux og helt uden at kende hende, så synes jeg at hun er en tåbelig kælling. Det har jeg selvfølgelig ikke ret til at tænke om andre folk jeg ikke kender, men hold nu fast, hvor kan jeg ikke lade være! 

- Jeg er den der "last-minute-type". Jeg kommer altid ud af døren for sent. Når jeg skal med min bus om morgenen som det tager 5 minutter at gå ned til, så går jeg PRÆCIST 5 minutter før bussen kommer. Totalt åndssvagt, hvis nu buschaufføren kører tidligere, eller hvis jeg går for langsomt. Jeg kommer til gengæld aldrig for sent som sådan, ihvertfald ikke i skole og heller ikke da jeg havde et arbejde. 

Det var 12 tilståelser, nogle af dem havde i nok forudset. Nu ved i lidt mere om hvordan jeg er, hvad jeg tænker og hvad jeg gør. Jeg er lidt af en særling når jeg læser de her ting igennem af mig selv, men hold nu fast hvor er det bare rigtigt! Jeps, jeg har også dårlige sider og jeg tænkte, at nu har i set mig selv omtale mig selv som om at alt bare var "picture perfect". Det er det altså ikke, jeg kan også være mega dårlig til ting nogengange. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar