onsdag den 23. marts 2016

MIT VENSKAB TIL...

EMILIE. 


For godt og vel en måned siden, blev jeg udvalgt som administrator-assistent i Danmarks største sims side, på Facebook udover den officielle side. Det betød, at der ville komme nogle nye mennesker som jeg skulle lære at kende og nye mennesker som jeg skulle lære at arbejde sammen med, dele ideer med, samt komme nær. Det var slet ikke noget problem, for jeg blev simpelhent sat sammen med alle de sødeste mennesker, som allesammen har så meget energi at det halve kunne have været nok. 

I blandt alle disse dejlige mennesker var der Emilie. Emilie og jeg udvekslede ideer med hinanden fra dag ét og tingene kørte bare på skinner. Det er lidt utroligt, men Emilie er 14 år gammel og alligevel så er der så mange ting ved hende, som jeg kan spejle i mig selv. Hun er næsten mig, bare i en yngre version. Dette betyder selvfølgelig også at der er nogle ting som vi kan snakke om, som andre mennesker måske ikke ville kunne forstå på samme måde. 

Vi er medlem af denne gruppechat hvor de andre admins holder til. I den gruppechat er vi 7 mennesker og det er SÅ hyggeligt. Alligevel har Emilie og jeg altid vores egen lille samtale ved siden af alle de andre samtaler, hvor vi næsten altid får vendt hele verdens-situationen. Hun er simpelhent sådan et skønt menneske at snakke med og lære at kende. Hun er så åben omkring sig selv og sine følelser og det er virkelig dejligt at vide, at hun stoler nok på mig til at snakke om alt hun har på hjertet. 

Hun er blevet en helt ubeskrivelig og fantastisk veninde på blot én måned. Jeg stoler på hende, holder af hende og vil altid være der for hende. Jeg kan mærke langt inde i mit hjerte, at det er rart at jeg endelig (udover Helene), har en jeg kan snakke ting ud med. Sådan en har jeg manglet, RIGTIG meget. 

Tak til dig, Emilie, for at være dig selv og for at åbne dig selv op overfor mig. Jeg kan sige dette uden at lyve og uden at tøve - du er uden tvivl blevet en af de mennesker som betyder allermest for mig og alt dette på kort tid. Du er ubeskrivelig og det må du aldrig glemme! 


Jeg vil begynde at lave blogindlæg som dette, hvor jeg udvælger en veninde eller ven og skrive om på min blog, så i samtidig med at i lærer mig at kende i mine tirsdagslister (http://frkgensch.blogspot.dk/p/tirsdagslister.html), lærer i også mine venner og veninder at kende, samt mine følelser for disse mennesker, for tro mig - der er mange at komme efter! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar