Mine bedsteforældre, mormor og farmor. De betyder begge to utrolig meget for mig og jeg ville ikke ane hvad jeg skulle gøre uden de her to fantastiske kvinder i mit liv. De er der altid for mig når jeg har brug for det, bakker mig op når jeg har allermest brug for det og så er det bedste nok, at de altid lytter, ligemeget hvad.
Hvad har du lavet fornyligt som var rigtig hyggeligt?
Igår besøgte jeg min mormor som i ser for venstre på billedet øverst. Vi lavede mad, snakkede om alt imellem himmel og jord, handlede ind og om aftenen gik vi til Lotto ovre på forsamlingshuset i byen hun bor i. Sådanne timer er guld værd! ♡
Charterrejse eller turistrejse?
Nu har min familie og jeg ALTID været tilhængere af at tage ud for at opleve landene vi besøger. Derfor vil jeg stadigvæk fortrække turistrejse - hvis jeg ville ligge og slappe af ved noget vand, så kunne jeg tage på stranden her i Danmark. Det behøver man vidst ikke at rejse til Frankrig for.
Hvor vil du helst bo i fremtiden?
Hvis jeg skal vælge en by i Danmark ville det helt klart være Holstebro eller måske Hjørring. Jeg vil egentligt bare godt ud af det sydjyske og prøve noget andet. Derfor kunne jeg godt tænke mig at flytte længere op af i landet. Hvis vi snakkede en anden by i et andet land, så tror jeg at jeg ville vælge London.
Har du tænkt navne til dine fremtidige børn? (også selvom det er tidligt).
Jeg indrømmer gerne, at ja, det har jeg da. Det er vidst meget normalt for os piger at vi tænker over sådanne ting. Jeg vil gerne have at hvis jeg får en dreng, så skal han hedde Simon og hvis jeg får en pige, så skal hun hedde Nicole.
Hvilket chokolade kan du bedst lide?
Jeg kan sige det her uden at tøve; Marabou, all the way!
Hvad ser du frem til?
Jeg ser frem til at flytte. Mine forældre og jeg flytter i Juni måned. Det bliver så rart at komme væk fra Broager. Jeg har boet her hele mit liv og jeg glæder mig til at prøve noget helt nyt.
Noget du er bange for?
Jeg hader kræft og jeg frygter den også. Jeg frygter at jeg en dag selv er den der bliver ramt. Det er den værste sygdom jeg kunne forstille mig at få selv og bare tanken om, at kræft pludseligt kan komme uden man egentligt ved det, den skræmmer livet ud af mig. Derfor er det så vigtigt at vi allesammen hjælper til når der er indsamling til kræftens bekæmpelse. Jo før du støtter, jo før kommer der en mulighed for at bekæmpe kræften. Det er SÅ vigtigt!
Hvad er dit yndlings spil og hvorfor?
Jeg ELSKER at spille Sims 4. Jeg elsker konceptet med, at du kan styre din egen familie, altså DU bestemmer hvad der skal ske i spillet. Du er herre over alt der forgår, medmindre døden kommer eller hvis du bliver snuppet af et rumvæsen, hahaha!
Fortæl om en gammel ven/veninde.
Jeg var ikke ét sekund i tvivl om, hvem jeg skulle skrive om her. Det skulle helt klart være Sandra, mi barndomsveninde. Jeg har kendt Sandra siden børnehaven og vi gik på stue sammen, så vi tilbragte virkelig mange timer sammen i mange år. Da vi startede i skole blev vi også sat i klasse sammen og vi gik i klasse helt frem til 7. klasse. Herefter flyttede Sandra (desværre) til Nordjylland.
Nu ses vi når hun besøger sin storesøster som stadig bor her i byen, så jeg ser hende da af og til. Jeg har haft opture og nedture med Sandra. Vi har været lede ved hinanden, men elsket hinanden som kun barndomsveninder kan. Hun betyder mere for mig end hun nogensinde selv ville vide. Jeg siger det sjældent, men jeg håber INDERLIGT at hun kan mærke det, for hun har uden tvivl hjulpet med at forme mig til at være den jeg er idag. ♡



Ingen kommentarer:
Send en kommentar