Man kan godt sige, at mit liv de sidste 2 år har været lidt af en udfordring for ikke alene mig, men også min familie, mine venner og min kæreste. Jeg kan vidst roligt sige, at vi allesammen er blevet påvirket af det her et eller andet sted.
I år 2014 fik jeg nogle pludselige smerter i mit højre øre, men jeg tænkte egentligt aldrig videre over det i første omgang. Som ugerne gik, kunne jeg altså godt selv konstatere, at der var altså noget i vejen og jeg begyndte at bekymre mig en anelse for mig selv. Jeg har altid haft problemer med mine ører, men det her kom så pludseligt og jeg havde ikke haft problemer i mange år. Dog har jeg altid været det som man kaldte for et ørebarn og det er bestemt ikke fedt.
I år 2014 fik jeg nogle pludselige smerter i mit højre øre, men jeg tænkte egentligt aldrig videre over det i første omgang. Som ugerne gik, kunne jeg altså godt selv konstatere, at der var altså noget i vejen og jeg begyndte at bekymre mig en anelse for mig selv. Jeg har altid haft problemer med mine ører, men det her kom så pludseligt og jeg havde ikke haft problemer i mange år. Dog har jeg altid været det som man kaldte for et ørebarn og det er bestemt ikke fedt.
JEG VAR VED AT GIVE OP;
Jeg henvendte mig selvfølgelig til ørelægen i Sønderborg. Han blev ved med at fortælle mig, at jeg havde kæmpespændinger, at jeg skulle have øredråber og at jeg bare skulle lave nogle øvelser og så ville det hele gå over så let som ingenting igen. Jeg fulgte hans råd og jeg troede på ham, men der skete bare slet ingenting i processen og til sidst kunne jeg slet ikke klare det. Jeg mistede kontrollen fuldkommen over mig selv, jeg græd mig selv i søvn, jeg orkede ikke at tage i skole pga. alt for store smerter og jeg var mest af alt bare ved at give op. Først da min hørelse begyndte at forsvinde, blev jeg for alvor bekymret.
Jeg henvendte mig endnu engang hos ørelægen. Denne gang gik jeg ind af døren og husker præcist ordene der kom ud af min mund; "Nu er jeg blevet døv, så nu må der da være noget galt". Han kiggede undrende på mig som om at jeg var en kæmpe idiot, men han tog da et kig alligevel. Han tilbød mig en høreprøve som jeg selvfølgelig tog imod. Resultaterne var IKKE fine. Jeg hørte næsten ingenting på mit øre længere.
Jeg husker at ørelægen tog endnu et kig og at jeg var ved ørelægen helt alene, fordi alle andre gange var jeg jo også bare blevet sendt hjem uden noget, så der var ingen grund til at mine forældre skulle tage fri fra arbejde, for at tage med mig ind til en ørelæge der alligevel i sidste ende sendte mig hjem uden en løsning. Alligevel havde ørelægen tjekket øret igennem igen efter høreprøven og sagt; "Jeg tror du har det der kaldes benædere og jeg vil gerne prikke hul på din trommehinde for at se efter" - NEJ TAK, tænkte jeg bare og det samme sagde jeg. Jeg skulle ikke have prikket hul på noget når jeg var der helt selv, så han fik mig en tid på hospitalet til en scanning, så de kunne se det efter på billederne.
Jeg husker at ørelægen tog endnu et kig og at jeg var ved ørelægen helt alene, fordi alle andre gange var jeg jo også bare blevet sendt hjem uden noget, så der var ingen grund til at mine forældre skulle tage fri fra arbejde, for at tage med mig ind til en ørelæge der alligevel i sidste ende sendte mig hjem uden en løsning. Alligevel havde ørelægen tjekket øret igennem igen efter høreprøven og sagt; "Jeg tror du har det der kaldes benædere og jeg vil gerne prikke hul på din trommehinde for at se efter" - NEJ TAK, tænkte jeg bare og det samme sagde jeg. Jeg skulle ikke have prikket hul på noget når jeg var der helt selv, så han fik mig en tid på hospitalet til en scanning, så de kunne se det efter på billederne.
HOSPITALSFORLØBET;
Jeg kom til scanningen og jeg skulle CT-scannes, altså ind i denne store maskine. Jeg lagde mig på briksen der lige omlidt skulle køre mig ind i røret og jeg fik en knap i hånden som jeg skulle trykke på, hvis jeg synes der blev for klaustrofobisk derinde. Den knap fik jeg brug for, for der blev klaustrofobisk og jeg græd så meget pga. det. Normalt er jeg ikke klaustrofobisk, men det her var virkelig for meget for mig.
Kort tid efter fik jeg svar fra sygehuset og blev indkaldt til tjek. De havde ikke kunnet se noget på billederne som sådan, men jeg kom ind til den dygtigste ørelæge på Sønderborg Sygehus. Han var grundig og jeg følte mig tryg når han skulle kigge mig i øret - han tog nemlig højde for, om det gjorde ondt på mig. Det kan man ikke ligefrem sige at ham den anden gjorde, han trak og prikkede i mit øre så det halve kunnet har været nok. Ham på sygehuset var så omhyggelig og gjorde sig umage.
"Jeg er 99% sikker på at det er benædere du har, Nanna og det er vi virkelig nødt til at få fjernet. Du riskerer at blive lam i den ene side af ansigtet om nogle år ellers" kom fra munden på ham. Alt dette fandt sted i år 2015.
Sådan indledte det hele til en operation og til et meget længere forløb end jeg umiddelbart havde regnet med. Jeg var ved ørelægen næsten 5-6 gange i ugen pga. de store smerter og pga. forberedelse til min kommende operation, som skulle fjerne benæderne og give mig hørelsen tilbage.
Kort tid efter fik jeg svar fra sygehuset og blev indkaldt til tjek. De havde ikke kunnet se noget på billederne som sådan, men jeg kom ind til den dygtigste ørelæge på Sønderborg Sygehus. Han var grundig og jeg følte mig tryg når han skulle kigge mig i øret - han tog nemlig højde for, om det gjorde ondt på mig. Det kan man ikke ligefrem sige at ham den anden gjorde, han trak og prikkede i mit øre så det halve kunnet har været nok. Ham på sygehuset var så omhyggelig og gjorde sig umage.
"Jeg er 99% sikker på at det er benædere du har, Nanna og det er vi virkelig nødt til at få fjernet. Du riskerer at blive lam i den ene side af ansigtet om nogle år ellers" kom fra munden på ham. Alt dette fandt sted i år 2015.
Sådan indledte det hele til en operation og til et meget længere forløb end jeg umiddelbart havde regnet med. Jeg var ved ørelægen næsten 5-6 gange i ugen pga. de store smerter og pga. forberedelse til min kommende operation, som skulle fjerne benæderne og give mig hørelsen tilbage.
OPERATIONEN;
Jeg skulle opereres tidligt om morgenen, så jeg mødte ind klokken 06:30 med mine forældre ved min side. Alt var planlagt og jeg var utrolig nervøs alligevel, selvom jeg udemærket godt vidste, at min ørelæge vidste lige præcis hvad han lavede.
Jeg blev fulgt ind på et værelse og derefter fik jeg tildelt mig det tøj jeg skulle have på (Her taler vi selvfølgelig det smukke sygehustøj). Derefter kom der en sygeplejerske ind med en trimmer, for området hvor operationen skulle forgå, skulle jo selvfølgelig været sterilt, så håret ikke kom i vejen. Sådan fik jeg mit allerførste side-cut, på sygehuset af en sygeplejerske. Derefter skulle jeg sluge en helveds masse piller med en lillebitte smule vand, for det måtte jeg jo ikke have noget af.
Jeg fik besked på at lægge mig i sengen og jeg blev kørt på operationsstuen. Min mor var med mig indtil jeg kom i narkose og faldt hen, så var hun blevet sendt ud. Det beroligede mig utrolig meget at min mor var der, det var jo min allerførste operation og jeg tror helt klart at det havde været 10. gange sværere for mig, hvis ikke mine forældre havde været der for mig da jeg behøvede det.
Jeg blev fulgt ind på et værelse og derefter fik jeg tildelt mig det tøj jeg skulle have på (Her taler vi selvfølgelig det smukke sygehustøj). Derefter kom der en sygeplejerske ind med en trimmer, for området hvor operationen skulle forgå, skulle jo selvfølgelig været sterilt, så håret ikke kom i vejen. Sådan fik jeg mit allerførste side-cut, på sygehuset af en sygeplejerske. Derefter skulle jeg sluge en helveds masse piller med en lillebitte smule vand, for det måtte jeg jo ikke have noget af.
Jeg fik besked på at lægge mig i sengen og jeg blev kørt på operationsstuen. Min mor var med mig indtil jeg kom i narkose og faldt hen, så var hun blevet sendt ud. Det beroligede mig utrolig meget at min mor var der, det var jo min allerførste operation og jeg tror helt klart at det havde været 10. gange sværere for mig, hvis ikke mine forældre havde været der for mig da jeg behøvede det.
Jeg vågnede op fra operationen igen. Jeg havde været utrolig svær at vække, de havde forsøgt i over halvanden time før jeg vågnede op. Jeg havde det egentligt fint og ingen smerter. Min første tanke da jeg vågnede op, det var; "Jeg klarede det, jeg kan klare alt!" og det føltes så fedt at jeg endelig og langt om længe havde fået overstået det sørgelige forløb.
RESULTATET;
Jeg fik fjernet benæderne og det var gået rigtig fint at få dem fjernet. Dog havde der været meget væske i vejen under operationen, så han havde haft en stor udfordring for. Operationen tog også omkring de 8 timer, så jeg havde været i narkose længe og jeg var monster-træt!
Min hørelse kom ikke tilbage, så jeg fik høreapparat. Forløbet er endnu ikke slut, for jeg gik igennem endnu en operation i april måned i år 2016, men alligevel skete det hele indenfor et år. Jeg blev opereret omkring D. 7 Maj 2015 og derefter D. 4 April 2016, så det hele lå meget tæt på hinanden. Forløbet er ikke slut endnu og det ved jeg, fordi jeg har stadig ondt og jeg kan stadig ikke høre bedre end jeg kunne før operation nr. 2. Desværre.
Det var alt jeg havde for denne omgang af STORYTIME. Jeg håber at i nød at læse historien og stil endelig spørgsmål hvis der er noget som helst som nogle af jer er i tvivl om med hensyn til emnet ♥
Min hørelse kom ikke tilbage, så jeg fik høreapparat. Forløbet er endnu ikke slut, for jeg gik igennem endnu en operation i april måned i år 2016, men alligevel skete det hele indenfor et år. Jeg blev opereret omkring D. 7 Maj 2015 og derefter D. 4 April 2016, så det hele lå meget tæt på hinanden. Forløbet er ikke slut endnu og det ved jeg, fordi jeg har stadig ondt og jeg kan stadig ikke høre bedre end jeg kunne før operation nr. 2. Desværre.
Det var alt jeg havde for denne omgang af STORYTIME. Jeg håber at i nød at læse historien og stil endelig spørgsmål hvis der er noget som helst som nogle af jer er i tvivl om med hensyn til emnet ♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar