Jeg har været lidt stille her på bloggen og det beklager jeg selvfølgelig, først og fremmest. Jeg har i lang tid egentligt gerne ville skrive en af disse "updates" på hvordan det går mig med mit øre, for sidste uge var jeg ved ørelægen og der kom der altså andre boller på suppen end der havde været før.
Jeg skulle til ørelægen selv for første gang i sidste uge. Min ørelæge har gjort enormt meget grin med at jeg altid har en masse forskellige mennesker med. Det kan være min mor, mormor, farmor eller storesøster. Jeg har sågar haft veninder med derinde, simpelhent fordi at jeg er så bange for at jeg skulle have dårlige nyheder, som jeg måske ikke selv ville kunne kapere. Derfor er det altså altid nemmest for mig hvis jeg har nogle med mig.
Dog var det slet ikke så slemt som jeg havde troet. Den eneste forskel var, at der ikke var en jeg kunne sidde og sludre med imens jeg ventede på at blive kaldt ind. Jeg forholdt mig jo bare roligt og slappede helt af, både da jeg sad og ventede, men også da jeg var inde hos lægen.
Han spurgte mig hvordan det gik, hvortil at jeg sagde at jeg selv følte en forbedring. Min ørelæge grinte og sagde; "Nu håber jeg virkelig ikke du kun siger det for at være sød overfor mig" - han har VIRKELIG haft mange kampe med mig og de forpulede ører. Der var rigtig god stemning i rummet og det var virkelig rart. Jeg skulle til en høreprøve bagefter og den gik også fint følte jeg selv.
Da jeg kom ind til samtale igen efter høreprøven skulle der ses på resultaterne og her fik jeg simpelhent de bedste resultater jeg har fået i meget lang tid. Jeg hører nu 15% mere end jeg har gjort inden min sidste operation! Det er så fedt at vide at man gør fremskridt, det er virkelig fedt at vide, at måske er alt det her snart sluk og jeg skal ikke længere bekymre mig. Jeg glæder mig VIRKELIG så meget. ♡
Her under kan du se udviklingen fra hvordan det startede, til hvordan det ser ud nu!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar