søndag den 4. december 2016

LØRDAGS-DATE; KOLDE KYS OG KOLDE HÆNDER

Jeg havde igår en utrolig hyggelig og dejlig dag. Jeg vil faktisk næsten vove at påstå, at dagen igår var guld værd for mig. Jeg var nemlig på en lidt "kold" date med Anton igår, som gik på at vi skulle skøjte. Vores skøjtebane i Sønderborg ligger på havnen, så der er lidt koldere end normalt og det kunne man bestemt også godt mærke igår. Heldigt at jeg hader at fryse og det ved jeg, så jeg havde pandebånd, halstørklæde, ekstra sokker, ekstra sweater og handsker med. 

Der blev snakket og der blev hygget, der blev kysset og der blev krammet. Anton og jeg kom meget tættere på hinanden de sidste måneders tid og det gør mig så glad. Sidste år på dette tidspunkt, var Anton og jeg ved at gå fra hinanden af private årsager, ikke fordi at kærligheden ikke var der, for det var den og den er kun blevet større nu. Mine følelser for Anton bliver kun større og større for hver dag der går og det er en fantastisk følelse. 

Vi var også rundt i butikker og det var vi faktisk også fredag, fordi at vi skulle have fat i en julekalender til Anton, fordi at han ikke har haft en julekalender i 8 ÅR?!!??! Jeg har haft julekalender alle år, jeg kan ikke undvære. Jeg har faktisk 2, en jeg fik af min søster og en jeg har fået af Anton. Senere var vi inde i shoppingcenteret, for at kigge på julegaver til min storesøster og for at vise Anton hvad jeg ønskede mig i julegave. 

Senere på aftenen var vi på café sammen, hvor vi fik aftensmad. Det var også meget hyggeligt, hvis man nu ser bort fra ham drengen som sad ved bordet ved siden af os, som sad og snakkede ufatteligt højt, jeg vil faktisk sige at han råbte, samt lavede det dér bottleflip. I ved hvor man skal kaste flasken og få den til at stå på bordet igen? Sådan sad han og gjorde inde på en café, så vi klagede til tjeneren som sagde at der var blevet klaget. Så gik de og han var YDERST utilfreds, denne unge mand. 

Det har alt i alt bare været så hyggeligt ellers at have været afsted sammen med Anton, han er jo min bedre halvdel. Han er den dejligste kæreste man kunne ønske sig. Jeg bliver så forkælet, passet så godt på og så er han altid i godt humør. Han har i sandhed været med til, at jeg kom i mere julestemning. Måske også fordi at jeg ved, at Anton skal holde jul sammen med mig og min familie igen i år. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar