LONDON TUREN

JEG ER HJEMME FRA LONDON

Jeg kom hjem fra London i torsdags kl. 16:30. Vi ankom til Aabenraa, hvor min søster, hendes kæreste og min kusine kom og samlede mig op, samt at min søster hjalp mig med min bagage.

Det var verdens dejligste følelse at se nogle af dejligste og betydningsfulde mennesker i mit liv, familien. 

Jeg har oplevet så mange ting, jeg kan næsten ikke huske dem allesammen. Men én ting kan jeg huske helt tydeligt og klart - underground. Som vi ville kalde for "Undergrunden" herhjemme i Danmark. Metroen i London ... Føj, vi har kørt meget i metro. Alle de steder vi skulle hen, skulle vi med metroen til. Der er blevet brugt så mange penge på vores oystercard, som er et kort vi fik udleveret søndag da vi steg på bussen. 

Busturen til London var utrolig lang og nærmest uudholdelig. Der var utrolig meget larm i bussen på vej derned. Nok fordi at stemningen var vild - vi skulle jo til en af de største byer i verden! 

Stemningen var god og der var ikke nogle som var i dårligt humør. Allesammen var helt friske, pånær mig og min sidemakker, Line. Da der blev sat en film på i bussen faldt vi begge to i søvn og vågnede op til alle folk sang med på en eller anden sang fra filmens rulletekster til slut! 

Vi fik så også at vide at vi var dem som havde fået sovet allermest på turen derned, i hele bussen. 

Det var virkelig nogle kanon fede dage med shopping, oplevelser, køreture og en masse andet spas. Onsdag aften blev jeg desværre slået ud. Jeg var inde og se musicalen "Wicked" da jeg begyndte at få det dårligt. Jeg nåede at se halvanden time af stykket. Da vi nåede pausen måtte jeg forlade salen med min dejligste veninde, Emilie som hjalp mig rundt da jeg var skidt. Jeg nåede at tale i telefon med min far i 5 minutter, da jeg kunne mærke opkasten komme bragende. Jeg måtte storme op på kundetoilettet for at kaste op. Jeg kastede op 2 gange inde på teatret, virkelig trist (!!!). 

Vi fik min lærer, Søren, til at hente mig i taxa, da vi vurderede at jeg IKKE var i stand til at tage de rystende metroer ligesom alle de andre. Det var et held at vi kørte i taxa, da jeg også skulle kaste op derinde, så jeg kunne kaste op i posen jeg havde fået af sødeste Cleve inde på teatret, som hjalp mig tilpas indtil min lærer kunne hente mig. Derefter blev jeg smidt i et lynhurtigt varmt bad, dernæst i noget nattøj og så på hovedet i seng, efter et par opkald med mor, far og kæresten hjemme i Danmark. 

London var en skide fed tur som jeg aldrig vil glemme! Jeg ser bort fra sygdommen og nyder de GODE minder i stedet for - de er mest værd at huske på. 

Jeg håber ellers at i andre havde en fantastisk uge herhjemme i Danmark imens jeg var bortrejst for 5 dages tid!