OPERATION

JEG SKAL OPERERES I MAJ

Det er ikke fordi at jeg gerne vil, men det er heller ikke fordi at det er noget jeg kan komme udenom. Jeg har ikke nogen vej udenom den her operation, selvom at jeg ønsker det inderligt og af hele mit hjerte. Jeg var på sygehuset igår for at få noget information om hvordan det hele ville forløbe. 

Jeg var på sygehuset igår og jeg blev undersøgt grundigt og længe i mine ører. Jeg fik samtlige apperater sat i øret. Jeg vidste så ikke, at mine forældre kunne følge med oppe på en skærm - lidt ligesom til sådan en ultralydscanning når man er gravid. Det var vildt underligt at tænke på, at mine forældre kunne sidde nede på deres pladser og kigge med inde i øret på mig for at se hvad det var der forgik derinde. Jeg fik tilgengæld også at vide, at det var ikke noget særlig kønt syn. 

Min læge startede med at fortælle mig at det altså er benædere jeg har i øret og at de skal fjernes. Han fortalte mig så, at han mente at jeg havde haft det i længere tid end bare i sommers da jeg selv begyndte at kunne mærke det, men at det skulle være noget som højst sandsynligt var startet for allerede 2 år siden, ved at det kunne have været generende, men at jeg bare har tænkt, at det nok ville gå over, hvor jeg derefter ikke rigtig har tænkt videre over det. 

Han fortalte mig også at jeg ikke havde nogen vej udenom operationen - jeg skal opereres, om jeg så vil det eller ej. Så jeg skal altså opereres i maj - datoen vides ikke endnu, men jeg vil selvfølgelig give jer lidt mere information her på bloggen når det bliver en mulighed. 

Vi sad ude på sygehuset i mange timer - i hvert fald 3 timer kom vi op på. Det meste af tiden var ventetid, fordi at da jeg skulle ind til min læge, var han blevet kaldt ned til en operation nedenunder, så jeg og mine forældre måtte vente lidt ekstra tid. Jeg er nu glad for at vi ventede og at jeg nu ved hvad der skal ske, sådan helt konkret. Jeg er mindre bange nu - måske fordi at de fortalte mig alt lige fra narkosen, til operationen og til opvågning. Det hele lød meget "sikkert", så jeg er ikke så bange for tingene der skal ske mere. Jeg er bange for tanken om, at noget lever i øret på mig, som gør mine muligheder for at komme til at høre optimalt igen meget vanskelige. 

Jeg ved at jeg har nogle dejlige folk omkring mig til at være der for mig når operationen er overstået. Efter operationen skal jeg ligge på sygehuset i 1-2 dage. Det afhænger meget af, hvordan jeg har det efter narkosen og efter hvordan operationen er gået mig. Jeg kan slet ikke vente til at vågne op igen efter en 5 timers lang operation, for at se min familie, min kæreste og min bedste veninde - lige de folk jeg har brug for. Jeg kunne ikke ønske mig meget mere støtte end det jeg får, for det er ud over alle de forventninger jeg havde i begyndelsen. Jeg er så glad for de folk jeg har omkring mig. 

Husk at sætte pris på hinanden så længe vi har muligheden for det.