torsdag den 18. februar 2016

KAGE I KOP - PÅ 5 MINUTTER



Igår aftes sad jeg og så fodbold sammen med kæresten, da jeg pludselig fik en utrolig stor trang til kage. Problemet var jo så, at vi havde ikke noget kage og det var egentligt bare også blevet alt for sent til at gå ud i køkkenet og bage en kage. 

Jeg surfede en smule på nettet og ledte efter "hurtige" kager og til sidst tænkte jeg bare; "de findes sgu da ikke, de der hurtige kager". Pludselig stødte jeg ind på dette website hvor jeg fandt den perfekte opskrift som reddede hele min aften. En hurtig og nem chokoladekage I EN KOP?!?! Det måtte jo betyde noget som ikke skulle i ovnen i mega lang tid! 

Kagen tog i alt ca. 5 minutter at smide sammen og så var jeg klar til at smovse kage! I fald nogle af jer en dag får lyst til kage klokken 22:00 som jeg gjorde igår aftes, så smider jeg opskriften op her - så er vi ihvertfald allesammen godt dækket ind, til når kæresten tvangsindlægger os til at se Champions League. 

INGREDIENSER; 
  • 2 spsk mel 
  • 2 spsk sukker
  • 1½ spsk kakao
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 2 spsk mælk
  • 1 spsk olie - (kan være solsikke eller rapsolie)
  • 1 æg
  • Flormelis til pynt, hvis du har lyst

FREMGANGSMÅDE; 

  1. Bland mel, sukker, kakao, bagepulver og vaniljesukker ned i en forholdsvis stor kop. Gerne en "høj" kaffekop hvis du har sådan en. 
  2. Derefter tilsætter du mælk, olie og dit ene æg. 
  3. Rør det godt sammen ved brug af en gaffel
  4. Du KAN tilsætte lidt chokolade eller hakkede nødder hvis du har lyst til det. 
  5. Stil koppen i mikroovnen i ca. 1½-2 min. 
  6. Kagen må gerne være blød når du tager den ud, da den fortsætter med at bage lidt endnu når du tager den ud af mikroovnen. 
  7. Tilsæt lidt flormelis at pynte med, hvis du har lyst.
Så er du godt kørende og kan nu nyde din kage i en  kop. Så tror jeg vidst nok lige at det er til at holde ud at sidde og se fodbold med kæresten. ;) Smid gerne en kommentar under indlægget hvis du har oplevet nogle justeringer af kagen der måske er værd at prøve! 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar