SNART 18 ÅR?! HVAD HAR JEG LÆRT?

Som de fleste af jer som har fulgt mig i lang tid ved, så fylder jeg jo snart de 18 ÅR?! Åh, hvad skete der lige med barndommen, hvor blev alt den tid af? Er der virkelig allerede gået 18 år siden min mor og far fik mig og har de i grunden allerede forsørget mig i 18 År?!?! Tiden er gået så hurtigt og pludselig, så fløj årene bare over skulderen på mig. 

Da jeg blev konfirmeret i 2012 tænkte jeg, at jeg ikke skulle bekymre mig over voksenlivet endnu, fordi at det var der SÅ lang tid til endnu. Det var 4 år vi snakkede om og for at være ærlig ikke? Jeg aner slet ikke hvor alle de år er blevet af. Jeg er bare blevet så gammel og pludselig skete der så mange ting. Jeg begyndte på VUC og jeg startede på mit kørekort - snak lige om en underlig følelse man har allerførste gang man skal køre en bil, kun med en kørelærer der fortæller dig hvilken vej du skal. Det føltes fandme helt kriminelt at køre bil, når jeg slet ikke føler at jeg er gammel nok! Jeg må nu nok alligevel snart indse, at voksenlivet venter på mig lige rundt om hjørnet og at jeg skal forberede mig på ALT MULIGT. 

Jeg har samlet en liste over nogle ting som jeg har lært i de 18 år som jeg har levet i. Måske nogle ting i andre også kan lære af og ellers er der sikkert nogle af jer der kan kende situationerne; 

1. Jeg har lært, at man ikke må spilde tiden. Du må simpelhent ikke smide tiden væk som jeg har gjort. Jeg sidder her, snart 18 år gammel og aner helt ærligt ikke rigtigt hvad de sidste 4 år af mit liv er gået på, andet end arbejde i fakta og folkeskole. 
   
   
   
   
2. Jeg har lært, at folk ændrer sig med tiden. Folk er ikke de samme som de var da du var 14 år, lets face it. Det kan være svært at forstå og det kan også være hårdt, når nogle af dem du brugte alt tiden med som lille, lige pludseligt forsvinder stille og roligt. Derfor har jeg lært; IKKE kun hav én veninde eller ven, for du bliver frygtelig ensom og der findes ikke noget værre end at man ikke har nogle at se frem til at snakke med hver dag. Dette er nødvendigvis ikke kun dine barndomsven eller veninde, men det kan også være en person du går i klasse med som pludselig bliver underlig og ændrer sig, så man holder op med at snakke. Det er allerede sket for mig i år, desværre. 
   
   
   
   
3. DU ændrer dig selv. Ja, psykisk, selvfølgelig. Du får andre holdninger og måske er man ikke så filtreret i sprogvalget som man var da man var små - altså før alle skældsordene kom ind i munden på dig. MEN, du ændrer dig også fysisk. Dette kan jo være alt, dit ansigt, dine fødder, din numse eller måske dine hænder. Det kan også gå udover din fysik - altså, når du bliver ældre, så kommer diskussionerne med dig selv om; "Gider jeg virkelig at gå hele vejen ned i fakta for at hente smør til mor? Orker jeg virkelig at hente den pose chips jeg har tænkt på hele dagen?" - prepare, for det kommer helt sikkert! 
   
   
   
   
4. Livet går videre - ligemeget hvad. Grunden til jeg skriver det her er, at når man er imellem 10-15 år, så tror man ofte, at hvis nu man dumper matematikprøven, hvis bedste vennen og du er uvenner eller hvis kæresten slår op, at så er livet slut. Sådan hænger det bare ikke helt sammen og derfor trøster jeg mig selv med den tanke hver gang der sker noget skidt for mig. Jeg tænker altid; "Livet går videre, jeg dør ikke af det her" (den tanke holder dog ikke hvis du løber ud foran en bil med fuld fart på!) ;) 
   Jeg mener bare, at vi er nødt til at prøve at overskygge det dårlige med det gode. Uanset om du har det svært, så vil der altid komme noget godt bagefter. Husk bare på dette; After a hurricane comes a rainbow OG livet er altså fuldkommen ude af dine hænder i sidste ende, men alt sker af en grund. 
   
   
   
   
5. Folk kræver mere af dig - OG DET GØR DE BARE! Skolen er noget helt anderledes når du bliver ældre. Sværhedsgraden bliver strammet alvorligt meget op, medmindre du er super-klog, det er der jo nogle der er så heldige at være (jeg var bare ikke én af dem). Jeg indrømmer gerne, at da jeg gik fra 10 klasse til VUC, så kunne jeg tydeligt mærke forskellen, allerede under min første undervisning. Det var så svært det hele og lærerne krævede mere af mig. Jeg synes at 10. klasse var pisse svær, men jeg kan love dig for; Hvis du tror at folkeskolen er svær, så findes der slet ikke noget ord for hvor svært gymnasie-livet er! 
   
   
   De voksne kræver jo også, at du kan opføre dig pænt og det samme gør folk på facebook i diskussioner. Så tjekker de lige din profil ud og skriver; "Ej, er du ikke snart 18 år gammel, Nanna? Burde du så ikke at opføre dig mere voksent end at sidde og diskutere herinde?" NEJ. Jeg bliver fandme aldrig for gammel til at sige min mening og det må du heller ikke blive. Du skal ALTID stå ved din egen holdning. 
   
   
   
   
6. Når du bliver ældre, så bliver folk omkring dig også ældre. Dette kan jo være bedsteforældre, fx. Det er aldrig sjovt at miste, men desværre er det en situation du aldrig nogensinde kommer udenom. Jeg mistede godt nok min farfar for mange år siden, men dengang sagde min farmor og lærte mig dette; "Det eneste du er helt sikker på i livet, det er at du skal dø og det skal folket omkring dig også" og sådan er det desværre bare. Det gør ondt at miste, men du skal lære det. Man skal lære at bearbejde det, uden at drukne sig selv i sorg. Da farfar døde var jeg ikke så gammel og forstod det ikke rigtigt - men jeg var ked af det og jeg er det stadig. Jeg kan stadig fælde tårer over ham den dag idag, han var en mand med hjertet på det rette sted. ♡
   
   
   
   
7. Jeg har lært at håndtere andre mennesker og deres måde at være på. Jeg har lært at folk er forskellige, selvom jeg da stadig kan synes, at de små piger fra 7. klasse kan være irriterende at læse status-opdateringer fra på Facebook, men alligevel, så har jeg lært at tænke; Jeg var engang sådan selv. Når man er 14 år, så er livet jo fyldt med venner og veninder, sodavands-fester og bare at nyde hinandens selskab. 
   
   
   Der er også disse mennesker på facebook som tit laver opdateringer som; "Ej, hvor er jeg skuffet over dig" ELLER "Jeg er så træt af livet lige nu". Det kunne få mig til at trække mit eget hår ud før, virkelig! Jeg var så irriteret over de her mennesker og jeg fattede ikke, hvorfor fanden de ikke bare gik direkte til personen det hele drejer sig om eller at man ikke henvender sig til nogle man kan snakke alt ud med. Det kan ikke genere mig mere, fordi at jeg kan håndtere, at nogle folk bare vil fortælle hvordan de har det eller hvad de oplever, men uden at hakke ned på nogle. 
   
   
   
   
8. Jeg har lært hvor vigtigt mit hjem er for mig. Til hverdag er jeg meget social og vil rigtig gerne tale med andre mennesker, men når jeg træder ind i mit hjem, så er det sociale forbi og så kan jeg faktisk godt lide at være alene. Mit hjem er det eneste sted, hvor jeg altid ved, at går jeg op på mit værelse, så er jeg HELT alene. Mine forældre er ikke typerne til at komme ind og forstyrre. Ofte er en sms nok hvis de vil have fat i mig. Jeg kan lide at se mine mange tv-serier og at sidde med min computer og blogge, helt uforstyrret. 
   
   
   
   
9. Jeg har lært, at man aldrig må lade sig selv overtale til ting man egentligt ikke har lyst til. Dette kan være gruppepres eller bare én enkelt person, som beder dig gøre ting du egentligt ikke har lyst til. Fx. som dette; "Fortæl nu bare **** at du kan lide ham!" som er et fantastisk eksempel på en ting som du vil blive presset til af specielt veninder, hvis du er pige. Jeg tror at drengenes snakke om tøser ser anderledes ud - drenge har det ofte med at holde tingene mere skjult, synes jeg. LAD VÆRE med at fortælle ham den søde at du kan lide ham, hvis du ikke føler dig sikker på dig selv, ham ELLER dine følelser. Det er en ting der er SÅ vigtig at lære; du må ikke lade dig overtale til ting du ikke har lyst til. 
   
   
   
   
10. Lad være med at fortsætte på noget du egentligt ikke vil. Hvis du er startet på en skole, (her bruger jeg mig selv som eksempel) som du er glad for i starten, fordi vi alle er fremmede for hinanden, klassen har ikke dannet nogle grupper og alle er gode nok for hinanden, men at pludselig vender det hele sig rundt. Pludselig er du ikke længere glad for at komme i skole pga. dine klassekammerater, men også fordi du selv er blevet lidt i tvivl om det virkelig er dét du er igang med som DU vil. LAD VÆRE med at fortsætte hvis du ikke vil. Du skal gøre op med dig selv om det hele er kampen værd og om du vil holde ud. Hvis det føltes helt umuligt, så stop op og tænk "Vil jeg egentligt gerne være her? Kan jeg med folk? Er uddannelsen virkelig det jeg drømmer om eller findes der en anden udvej til drømmejobbet?" - giv dig selv tid, det er SÅ VIGTIGT.
    
    
    
11. Kærlighed går ikke altid den vej som du tror. Det kan gå godt og det kan gå skidt. Det kan altid gå begge veje. Jeg har troet så mange gange at jeg var forelsket og dette var IKKE i min kæreste, Anton. Jeg har troet at jeg var forelsket i samtlige fyre, men uden at vide hvad en forelskelse egentligt var. Jeg troede at jeg vidste hvordan det føltes at elske en person som ikke var familie og at være forelsket i en. Jeg troede jeg havde prøvet det så mange gange, men da Anton kom frem, der fandt jeg bare ud af, at den her følelse var helt ny - den var af en anden verden. Det føltes så urealistisk at høre ham sige at han elsker mig og at jeg kan sige at jeg også elsker ham og at mene det når det er sagt. 
    
    Du må ikke forhaste kærligheden. Den kommer når den selv vil og hvis du er desperat, så går det bare ofte galt (tro mig, jeg taler af erfaring). Mit længste forhold var på 3 måneder da jeg fandt sammen med Anton. Nu har vi snart været sammen i 1 år og 2 måneder, så det gjorde virkelig en forskel at finde en du dybt inde i hjertet kunne mærke at du ikke kunne leve uden. Kærligheden er led, den kan lege med dine følelser så meget at de sidder helt ude på tøjet. Du kan blive snydt, du kan blive glad og du kan blive såret. Min far lærte mig engang efter et brud med en jeg TROEDE at jeg var forelsket i, at "Der er et låg til hver en gryde" og det lyder så pisse dumt, men det er fandme rigtigt. Heldigvis tror og håber jeg på at jeg endelig har fundet mit låg! ♡

Jeg har brugt rigtig lang tid på at finde alle disse punkter og der er sikkert flere ting som jeg har lært, men det her er helt klart de mest brugbare og de ting jeg har lært som har haft størst indflydelse på mig. Husk altid på, at du er dig, du skal sætte dine egne grænser og du er den der tager dine egne valg om hvad du vil lære og hvad du vil forstå - (gid jeg havde kunnet sige det her til mig selv i alle mine matematik-timer!). 

Snart 18 år og der er HELT KLART noget jeg ikke ved endnu. Livet er overraskende og der sker noget nyt hverdag - også selvom det ikke altid føltes sådan. ♡