tirsdag den 5. april 2016

EN TIRSDAGSLISTE #4

Hvad er din yndlings tv-serie lige nu? 
En helt klart favorit må være "The Fosters" som jeg lige er begyndt på. Dog vil "Friends" altid være min yndlings. 

Noget du samler på?
Egentligt har jeg aldrig været den store "samler", men jeg ville rigtig gerne begynde at samle på plektre til min guitar. Jeg har kun 4 forskellige og jeg synes de er så fede at have liggende fremme. 

En der betyder meget for dig? 
Mange folk ville nok tro, at på dette punkt ville jeg enten skrive min bedste veninde på eller min kæreste på, men nej. Min søster fortjener dette punkt, fordi at hun betyder utrolig meget for mig og jeg fortæller hende det simpelhent bare ikke ofte nok. Min søster har i mange situationer formået at holde hovedet koldt, da jeg ikke selv kunne. Hun har konfronteret alle der har generet mig i folkeskolen, hun har holdt om mig når jeg græd, hun har skældt mig ud - men med en god mening og hun har lært mig hvad det vil sige at behandle andre pænt. Sidst men ikke mindst, så har min søster uden tvivl lært mig, hvordan ægte kærlighed føltes. 
Hvordan har du det idag? 
Jeg har det ikke helt godt. Idag har været en hård dag for mig, med mange smerter og mangel på søvn. Jeg fik ikke sovet igår aftes, fordi jeg simpelhent havde alt for ondt i øret. Igår blev jeg opereret og jeg var døsig over narkosen mange timer efter operationen. Nu er jeg på nogle piller som jeg skal tage, hvis jeg har ondt. Men altså status er; jeg har det ikke helt godt og trænger i dén grad bare til søvn. 

Hvor mange sko har du? 
Jeg har ikke tal på hvor mange sko jeg har, men jeg ved, at jeg har RIGTIG mange sko stående nede i kælderen hvor mine sko er - også selvom jeg kun bruger ét enkelt par til hverdag. Mine elskede Nike sko, som jeg har fået af mine forældre. 

Yndlings-sanger?
Jeg er blevet ret vild med Cody Simpson på det sidste og ellers så kan jeg rigtig godt lide James Blunt og Lukas Graham. Jeg har ikke rigtigt en "favorit" sanger som sådan. Jeg har altid haft flere yndlings-sangere end kun én.
Hvilken egenskab ved sig selv holder du mest af?
Jeg holder meget af min "selvtillid" eller min egenskab til at skrive og formulere mig på tekst. Disse to egenskaber er nogle egenskaber som jeg ikke ville leve uden i hverdagen. De er simpelhent guld værd for mig. 

Seneste indkomne sms?
Den seneste sms jeg modtog var en sms fra min mormor som skrev om hvordan hun havde det og hvor hun spurgte ind til hvordan jeg havde det idag. 

Hvad læser du?
Jeg ELSKER at læse bøger, uden tvivl, men jeg får det så sjældent gjort, fordi der altid er noget andet jeg hellere vil. Jeg læser tilgengæld også meget hellere blogs fra andre bloggere, for bla. at få inspiration, men også fordi, at nogengange så er det bare lidt mere interessant end at læse i en bog. 

Hvad laver du til hverdag?
Jeg går på VUC. Jeg er igang med en HF og jeg er 1-års HF'er. Det kan være trættende og samtidig kan det være hyggeligt nok, men det er nok mest pga. mine venner. 

Hvis du kunne blive alt du drømte om, hvad ville du så være?
Jeg ville faktisk gerne være skuespiller eller måske sangerinde, altså hvis man skal snakke i de høje ender. Hvis jeg skal snakke om ting der nok er mere en "mulighed", så må det blive socialrådgiver som er min nuværende drøm. 

Jeg har valgt at lave disse lister, da jeg tænkte at det kunne være en anden mulighed for jer læsere at lære mig at kende på. Jeg har nogle af spørgsmålene fra denne blog; http://alexiadahl.com/ hvor hun kører præcist samme koncept, bare om torsdagen! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar