tirsdag den 14. juni 2016

EN TIRSDAGSLISTE #11

Nu er vi endelig nået til tirsdag og det betyder jo selvfølgelig; TIRSDAGSLISTEN!

Hvordan ser jeg ud idag? 
Jeg ser sådan her ud idag. Jeg er vildt træt og føler virkelig, at hvis jeg gik i seng nu, så kunne jeg snildt sove i 24 timer, UDEN problemer!

Hvad er det bedste ved mandage?
Det bedste ved mandage er, at man kommer til at se sine kollegaer igen. Især Maria på billedet her, glæder jeg mig til at se hver evig eneste dag. Hun er uden tvivl en af de bedste kollegaer jeg har!

Nævn 3 ting som jeg ser frem til?
Til at jeg består min teori og min køreprøve, så jeg kan komme ud og trille lidt!
Til at vi får løn igen (I know, det er ikke længe siden sidst, meeeeen, stadig...) 
Til at vi får weekend igen - også selvom det kun er tirsdag, men jeg elsker seriøst weekend. 

Nævn 3 ting som jeg IKKE ser frem til?
Teoriprøven - jeg er så dårlig til at huske og jeg vil virkelig ikke dumpe. 
Ørelægen på torsdag - jeg glæder mig ikke, fordi jeg er super bange for,  hvad der nu skal ske.
Til at skulle arbejde sent imorgen, men man må tage det sure med det søde!

Hvad ønsker du dig?
Jeg ønsker mig en oplevelse magen til sommerferien i 2015 hvor min familie, Anton og jeg tog afsted til Frankrig. Jovist, det var varmt, men det var så fantastisk at opleve noget sammen med min bedre halvdel. Det kunne jeg godt bruge én gang til! 

Hvordan så jeg ud som 15-årig?
Jeg så sådan her ud og gud hvor jeg savner det korte hår der! Kunne da være at man skulle begynde og overveje det igen?

Hvad skal jeg lave i weekenden?
Jeg skal være sammen med min sødeste kæreste og jeg glæder mig meget. Jeg regner også med at vi skal en tur over til min mormor og morfar, for at hjælpe dem med at rydde op i deres garage. Pheeew!

Noget der har gjort denne dag ekstra god?
JA! Min søster har nemlig gjort den her dag 10 gange bedre idag. Hun og jeg har skrevet sammen på et kommunikationsprogram vi har på arbejdet og vi har mødtes i pauserne. Efter arbejde kørte vi på Mcdonald's og spiste der, hvor hun bagefter kørte mig hjem. Det gjorde mig virkelig glad at dele et par timer i hendes selskab. Hun er fantastisk. 

Et gammelt "Model"-lignende billede af mig? 
Og det er BARE gammelt det her billede!
Er jeg A eller B-menneske?
Jeg er KÆMPE B-menneske. Jeg elsker at sove. Nogengange bliver jeg misundelig på min hund når jeg skal til at ud af døren og på arbejde, når jeg kan se at den ligger og sover på sofaen, endda. Så er der også den med toiletrullen... Vores toiletrulle vender UD af og det SKAL den også!! Kommer jeg til et sted hvor den hænger omvendt på, så vender jeg den om, ellers kan ikke benytte toilettet uden at føle mig ubehagelig.

Hvad gør mig urolig lige nu?
Det der gør mig urolig lige nu, det er tanken om, at jeg er bange for endnu en operation. Jeg har de tidligere uger haft rigtig mange smerter i mit IKKE-opererede øre, så jeg er super nervøs for torsdag.

Nogle videoer der gør mig glad?









Et godt tip for idag?
Gør noget godt for en anden person. Noget som gør vedkommende glad og mærk derefter tilfredsheden. Den er ovenud dejlig at have i kroppen. Gode gerninger kan man aldrig lave for mange af, så husk nu for dælen da at udnyt at du kan! 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar