søndag den 12. juni 2016

UGEN DER GIK - UGE 23

De første par dage i ugen skulle jeg først starte på arbejde klokken 12:00. Det gav mig selvfølgelig en god mulighed for at blive udhvilet. Normalt havde jeg valgt at sove frem til klokken 10:00, men nu bor vi jo i Kværs og jeg har pludselig lidt længere vej på arbejde. Derfor har jeg lige måtte lære mig selv, at nu bor jeg ikke bare en bus derfra, men hele 3 forskellige busser. Så det vil sige, dagene frem til torsdag arbejdede jeg bare for fuld-smadder og kom træt hjem, men det er uden tvivl trætheden værd!

Torsdag aften blev tilbragt med min dejlige familie. Mine forældre, min søster, min farmor, min kusine og min søsters kæreste - vi var der allesammen og det føltes så dejligt. Min søster, kusine og søsterens kæreste hentede mig fra arbejde og vi kørte hjem til min søsters lejlighed. Senere kørte vi til Kværs hvor jeg bor med mine forældre nu. Vi skulle nemlig have grillmad, så der var jo både hjemmelavet kartofelsalat, koteletter, pølser og flutes.

Senere på aftenen søgte vi dog ind i stuen. Der var begyndt at blive koldt udenfor, underligt nok. Vi satte os allesammen ved bordet og så lavede vi chokolade-fondue og dyppede jordbær, melon og bananer i chokoladen. Det var virkelig lækkert!

Fredag gik turen hjem til Anton (også kendt som min bedre halvdel). Det var så dejligt at se ham igen, nu når man render rundt og mangler ham i hverdagen. Nogengange ville jeg ønske at jeg kunne dele hver dag af mit liv sammen med ham, det er jo det jeg rigtig gerne vil. Dog ser det ud til at der kommer til at gå ihvertfald et år eller 2 mere før vi kan flytte sammen.

Lørdag morgen var fantastisk. Anton cyklede ned til byen for at handle ind, så vi kunne lave noget morgenmad sammen. Han købte både franskbrød, æg, bacon, cocktailspølser, multijuice og kakao med hjem. (Jeg ved det, han er det alle tøser drømmer om!)... Jeg stod for at lave scramble-eggs, bacon og at stege pølserne dertil. Anton er KÆMPE fan af min morgenmad, selvom han altid skal gøre grin med at jeg ikke aner hvordan man laver mad. Meget kan man sige om mig og min madlavning, men morgenmaden, den er altså i hus og der findes ingen der laver bedre scramble-eggs end mig. Ihvertfald ikke hvis man spørger mig af!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar