Som overskriften nok fortæller, så er det idag en lidt speciel dag. Idag har Anton og jeg nemlig været sammen i halvandet år og det fejrede vi selvfølgelig igår med en hygge-tur til Odense. Vi tog i biografen og så Jason Bourne (Super fed film, hvis nogle lige var nysgerrige!) og derefter gik vi lidt rundt i Odense.
Man kan jo ikke sige at det her forhold har været nemt. Jeg ville lyve hvis jeg sagde det. Anton og jeg har haft vores op og nedture, dog flest opture og gudskelov for det. Vi havde da en periode hvor vi var uenige og næsten gik fra hinanden. Det kan jeg så også sige, at det er e værste dage i mit liv og aldrig har jeg været så ked af det før.
Lad os nu ikke glemme alle de hyggelige dage. Alle de hyggelige weekender og ferier som vi har haft. Anton var med min familie og jeg på ferie til Frankrig, super fed oplevelse på trods af at der var alt for varmt. Han holdt bla. også jul sammen med min familie og jeg i år, samt nytår sammen med mig og nogle af vores venner. Det har været så fantastisk altsammen og jeg glæder mig til meget flere år med ham.
Halvandet år er gået nu og jeg kan stadig huske dagen hvor vi fandt sammen. Jeg kan huske vores første kys og første gang han tog mig i hånden. Anton tog mig med storm den allerførste gang jeg overhovedet snakkede med ham. Man skulle ikke tro at det var muligt, men det var det godt nok. Jeg kunne bare mærke, at ham her var ham jeg ville være sammen med og man kan da sige, at min mavefornemmelse har været korrekt.
Alt den kærlighed giver mig helt ondt i maven af glæde. Jeg får sommerfugle i maven igen, når jeg tænker på vores historie. Vores historie er noget helt perfekt og det gør det så specielt. Jeg kan være sur og gal ja, og til tider kan det gå udover Anton, selvom at jeg ved, at vi elsker hinanden højere end noget andet. Han har været med mig på de hårde dage, i de perioder hvor jeg ikke kunne klare mere og han har været med mig når der er sket gode ting. Han har altid bakket mig op og jeg er ham evigt taknemlig og jeg elsker ham for det hver evig eneste dag. Jeg ville ikke vide hvad jeg skulle gøre uden ham.
Anton er og bliver min bedste ven, min kæreste og min soulmate. ♡


Ingen kommentarer:
Send en kommentar