torsdag den 4. august 2016

KØREKORT OG BIL?!

Som billedet foroven sikkert udstråler, så er jeg super glad. Jeg bestod nemlig min køreprøve d. 3 August 2016 og jeg er simpelhent så glad! Jeg troede simpelhent ikke at jeg ville bestå, jeg var nemlig så super nervøs. Min kørelærer troede heller ikke at jeg bestod, dog fik jeg bevist ham det omvendte. 

Jeg afsluttede min køreprøve med en masse ros og det er jo perfekt. Jeg var så glad da han sagde at jeg havde bestået - jeg kan faktisk ikke engang rigtigt finde ud af at sætte ord på hvordan jeg har det med det. Jeg er så lykkelig lige nu og jeg kan slet ikke få mine arme ned. Det er så uvirkeligt for mig. Det føltes stadigvæk som om, at når jeg kører bil, så er jeg kriminel. Jeg føler virkelig at jeg ikke må og at jeg kører uden kørekort. Jeg skal lige minde mig selv om, at "Hey, du har sgu da kørekort nu, for søren da Nanna"! 

Meeeen... For at man kan bruge sit kørekort kræver det jo selvfølgelig også én enkelt vigtig ting. En bil. Jeg har ledt med lys og lygte og endelig så var den her. Pludselig så var der en dame som skrev til mig angående en sød Kia Picanto. Vi kørte ud for at se den og allerede dér vidste jeg, at det var dén. Det var den bil som jeg havde ledt efter.

Se lige hvor sød og charmende den er. Det er jo fuldkommen fantastisk altså. Den er så lille, så fin og så diskret. Jeg fik den hjem her til aften og det vil da sige, at selvfølgelig har min far og jeg allerede kørt en lille tur i den. Den kører så godt og jeg er så glad for den. Den kører bare så glidende, der er ikke så meget kompliceret gøgl der. 

Imorgen skal min mormor og jeg køre til Fynshav i min lille bil. Vi skal nemlig hente Anton (også kendt som fødselsdagsbarnet) imorgen. Imorgen har Anton nemlig fødselsdag, så han skal herhjem og fejre sin fødselsdag med mig, min familie og min dejlige bil. Jeg glæder mig til at give ham fødselsdagsgaverne jeg har købt til ham, jeg håber virkelig at han bliver glad! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar