Så er det tid til en tirsdagsliste efter jeg faktisk ikke har lavet nogle af disse i næsten 2 måneder. Det findes der selvfølgelig en logisk forklaring på. Jeg har simpelhent haft så meget at se til at det halve kunnet have været nok. Jeg er nemlig startet i skole igen på VUC. Som i nok husker arbejdede jeg på et callcenter, men det var simpelhent ikke det jeg drømte om. Jeg ville have en uddannelse, så jeg valgte at gå igang igen. Det har selvfølgelig også resulteret i mindre tid og overskud, men bare rolig; jeg skal nok indhente det og derfor lægger vi selvfølgelig ud med den ugentlige tirsdagsliste!
Hvad er det værste mad du ved?
Jeg kan ikke fordrage sushi. Jeg er virkelig ikke vild med konceptet om rå fisk og ris. Nej tak.
Nævn 5 ting du er stolt af.
Min selvtillid.
At jeg bestod mit kørekort i første omgang
At jeg er meget selvstændig
At jeg kan bære andre folks problemer samtidigt med mine egne
At jeg ikke lader nogle gå imod mig uden kamp.
Hvad fortryder du i livet?
Jeg fortryder at jeg ikke tog mig sammen første gang jeg var igang med min HF. Nu er jeg igang for 2. gang og jeg må da være ærlig at sige, at det nager i mig at jeg gav op første gang, for hvem ved så om jeg holder denne gang? Jeg håber og tror, samt krydser alt jeg har.
Hvilket tøj går du i om vinteren og om efteråret?
Mit tøj skifter utrolig meget alt efter hvad temperaturen er. Når det begynder at blive koldere kravler jeg tit ned i sweaters, det er det bedste jeg ved. Om sommeren går jeg dog heller ikke i kjoler, jeg har ALTID lange bukser på.
Har du et talent dine læsere ikke kender til?
Jeg synger faktisk en del og jeg har endda engang været i et studie for at få indspillet en sang sammen med en veninde jeg engang havde da jeg gik på friskolen. Den sang må i høre en anden dag. ♡
Hvilken tøjstil synes du der passer bedst til mænd?
Jeg kan personligt rigtig godt lide når mænd har gjort mere ud af sig selv og måske har skjorte på. Jeg synes det klæder de fleste mænd - prøv lige at se Anton i det fineste kluns, EVER! Det her billede er også utrolig gammelt efterhånden, men det er princippet. Dog kan jeg sagtens klare hvis de bare har normalt tøj på såsom bukser og en t-shirt, det gør ikke den store forskel for mig.
Og hvilken stil er værst til mænd?
Joggingbukser ER og bliver simpelhent bare et no-go hvis man spørger mig. Lige såvel er jeg rigtig sart hvis man har shorts på, sådanne træningsshorts på ude i offentligheden. Jeg er ikke så god til det. Dog kan Anton godt finde på det, men hjemme er det også ok - når vi skal ud får han at vide at han skal skifte. Jeg er sådan en skrap kæreste. Spøg til side ;)
Hvad lavede du i weekenden?
Jeg var faktisk til min kusines 18-års fødselsdag selvom at det ikke ses så tydeligt på billederne her. Dog fik jeg danset lidt rundt med min lille kusine Elina som ser liiidt utilfreds ud på billedet til højre, samt drukket lidt alkohol sammen med alle de andre unge mennesker. Dog var jeg ikke fuld, men man kan vidst rolig sige at Anton tog både min og hans dosis alkohol. Han var stang-bacardi før kl. 22.
Hvad er/var dine vigtigste to-do's i denne uge?
1. Jeg ved nu ikke om det er en to-do, men det er det vel; Min veninde kommer hjem efter 2 uger i tyrkiet, så hun skal bestemt besøges på torsdag!
2. At få rengjort min bil - både udenpå men også indvendigt. Er ikke gjort endnu.
3. At have en fantastisk uge, selvom jeg skal tidligt op.
Hvad har du på lige nu?
Sjovt spørgsmål, for lige nu har jeg tøj på der normalt ville irritere mig. Jeg sidder nemlig her i mine træningsshorts, i ved de der fodboldshorts som jeg brokkede mig over for få spørgsmål siden? Jeg er så dobbeltmoralsk i know. Så har jeg en sort top på og det er sådanset det.
Seneste sang du lyttede til?
Og jeg ELSKER den her sang, så den er blevet hørt for fuld skrue i min bil de sidste mange dage.
Hvem savner du?
Nu var spørgsmålet selvfølgelig måske ment som et mere specifikt spørgsmål, men jeg mangler simpelhent så mange lige nu. Jeg mangler alle disse dejlige mennesker som i ser her; Min storesøster, Malene, Anna og Liv fra min kærestes bosted, jeg savner Melanie som er i Tyrkiet og så savner jeg Anton som altid. ♡
Hvis du fik et ønske opfyldt hvad skulle det så være?
At jeg kunne klare lige præcis hvad jeg drømte om, at der ikke skulle være noget der stod i vejen for mig. At jeg bare altid kunne klare alt, uden problemer.
Bedste film nogensinde?
Uden at lyve vil jeg umiddelbart sige at det må være noget Men In Black eller måske Back to the future. Jeg har aldrig været god til at vælge imellem film på den måde.
Hvad ville du ønske du var bedre til?
Jeg ville ønske at jeg var bedre til at tale tingene ud med folk i stedet for at gøre problemerne til endnu større problemer. Jeg har til vane at hvis nogle generer mig, så kan det aldrig blive godt igen, for så kommer der så meget ballade ud af det, fordi at jeg ikke snakker med selve personen om problemet men tit og ofte gør det meget værre.
Er du religiøs?
Ikke i den påstand, nej. Jeg er døbt og konfirmeret, men jeg beder ikke til gud og jeg går ikke i kirke om søndagen. Jeg har også svært ved at tro på at der sidder én deroppe og styrer hele verdenen, selvom jeg nok ikke kan udtale mig om det. Jeg ville ikke kalde mig selv religiøs, nej.
Hvad er din største frygt?
At miste nogle af dem jeg har kært. Det kan mit hjerte ikke klare igen, selvom jeg ved at jeg uden tvivl vil opleve det igen før eller siden. Jeg håber bare at det er langt ude i fremtiden.
Hvad er det ondeste nogen nogensinde har sagt til dig?
Dengang Claudio gik bort i 2011, hvor der var en fra min klasse der sagde, at han godt kunne forstå at Claudio var død, for det ville han også have været hvis han var bedste venner med mig. Det runger stadig i mit hoved når jeg ser ham der sagde det og jeg vil aldrig tilgive ham for at træde i noget som var det hårdeste nogensinde. Det var så tarveligt sagt.
Hvis du fik et barn, hvad skulle det så hedde?
Nogle vil nok synes at det er sindssygt at jeg tænker så meget på det, men jeg vil gerne have 3 børn. Jeg forstiller mig 2 drenge og en pige. Drengene skal hedde Magnus (det hed min oldefar. Ham mødte jeg aldrig) og Simon. Pigen skulle hedde Nicole, Aya eller Ea.




Selvfølgelig klarer du din HF, søde <3
SvarSletTag det med ro, og tag en dag af gangen, som vi snakkede om. Er der noget, der bekymrer dig eller går dig på, så send mig en besked :) du ved hvor jeg er.
- Helle Johansen
Hej søde Helle.♡
SletTusind tak for de søde ord, det betyder rigtig meget for mig. Jeg prøver at hvile i mig selv, at holde lav profil og at tage den stille og roligt - lige præcis som du sagde at jeg skulle. Husk at du også altid kan komme til mig hvis der er noget du har brug for at tale om. ♡ Endnu engang tusind tak.
Knus ♡