onsdag den 21. december 2016

HVAD HAR JEG ØNSKET MIG TIL JUL?

Der er sikkert nogle af jer som læser flittigt med her på bloggen, som måske mangler noget inspiration til hvad i skal ønske jer i julegave, selvom jeg ikke helt tror man kan være heeeelt i tvivl om noget man ønsker sig. I år har jeg ønsket mig rigtig mange ting, så derfor vil jeg prøve om jeg kan huske de fleste af dem bare, selvom det nok godt kan blive liiiidt kompliceret, men jeg synes da at vi skal prøve. Jeg tænkte nemlig at det kunne være sjovt at skrive her få dage inden jul, hvad jeg ønsker mig og så lave et blogindlæg d. 25 December hvor jeg fremviser gaverne! Så kan vi jo se om jeg har fået de ting jeg har ønsket mig! 

Den 1. ting; 
Jeg har ønsket mig dette sæt i år. Min søster fik det sidste år, dog i blå. Jeg har ønsket mig det i lyserødt. Det ser simpelhent så charmerende ud når det står hjemme på min søsters sofabord. Jeg synes at det har sin charme at det er lyserødt og så elsker jeg bare det egentligt ret enkelte design. Jeg er ikke i tvivl om, at alle i min familie ved, at det her har stået MEGET højt på min ønskeliste i år!

Den 2. ting;
Tingene på billedet er IKKE lige de ting jeg ønsker mig, men jeg ønsker mig ting til mit køkken. Eller... Til køkkenet jeg får, når jeg en dag kan undvære mor og far i mere end 3 dage af gangen. ;-) Spøg til side. Mor og far ved godt at jeg gerne vil flytte snart og derfor har jeg i år ønsket mig ting til køkkenet, på trods af at mormor allerede har pakket MANGE flyttekasser med køkkengrej til mig. Derfor vil jeg gerne have mere - man kan aldrig få nok! 

Den 3. ting; 
Jeg er faktisk ét af de mennesker som godt kan lide at få bløde pakker. Jeg synes det er dejligt at få tøj i julegave, så det har jeg også ønsket mig, dog har det IKKE været et af mine must-haves i julen! 

Den 4. ting; 
Jeg har ønsket mig sengetøj i år. Nu er jeg altså træt af at kigge på det samme sengetøj om og om igen, så nu har jeg ønsket mig noget nyt til jul. Jeg har ønsket mig det i et mere "enkelt" design. Altså, helst i sort og ikke for mange farver. Jeg vil gerne have det er enkelt så det kan passe ind i mit værelse ligemeget hvad. 

Den 5. ting; 
Disse glas har stået på min ønskeliste i MEGET lang tid. Jeg tror faktisk at jeg fortalte det til min farmor allerede i sommerferien, fordi at jeg var så forelsket i dem. Jeg håber så inderligt at jeg får dem i år. De er så søde og charmerende. Jeg ELSKER Poul Pava. Han kan altså bare designe nogle ting som ser så unikke ud og det er jeg ret vild med.

Den 6. ting; 
Jeg har ønsket mig smykker i år. Jeg fik et par øreringe af Anton i fødselsdagsgave i april måned og dem er jo så glad for, fordi at der ikke er nikkel i. Jeg har nikkelallergi, så mine ører bliver helt blå hvis jeg bruger smykker som der er nikkel i og lige pt. ejer jeg faktisk ikke andet end smykker med nikkel i, pånær dette par jeg har fået af Anton. Derfor ønsker jeg mig flere smykker i år, så jeg har lidt at vælge imellem. Lige nu, kan jeg ikke engang gå med halskæder, fordi at det sætter sig fast på min hals, det dér nikkel. SÅ irriterende. 


Jeg har ønsket mig så mange ting i år og jeg har rigtig svært ved at huske det hele. Jeg kunne faktisk kun RIGTIGT huske disse 6 ting, så det bliver da spændende at se juleaften, om der er noget jeg havde glemt at jeg ønskede mig. For nu kan jeg kun skrive disse 6 ting på min ønskeliste for i år, men så har i jo fået et indblik i hvad jeg har ønsket mig i år. 

Nu er der kun 3 dage tilbage til jul og min mave kilder når jeg tænker på det, ærligtalt. Hvad har i andre ønsket jer i julegave? Det ville være spændende at se om nogle af jer ønsker jer nogle af de ting jeg ikke kan huske at jeg ønsker mig! 

Dejlig 21. December til jer allesammen derude og nyd nu for dælen den juleferie! 


1 kommentar:

  1. Dine ører bliver ikke blå af nikkel allergi, de bliver blå fordi at det ikke er ægte sølv eller guld - ligesom når man køber en ring i f.eks. H&M eller en anden billig forretning. Nikkel allergi giver udslæt og kløe. :-)

    SvarSlet