DÅRLIGE NYHEDER

Jeg lavede i nat et blogindlæg om hele min inaktivitet, hvor jeg kom til at nævne, at dagen igår havde været fyldt med en masse rod og dårlige nyheder. Dårlige nyheder, som jeg selv skulle (og stadig skal) bearbejde. Jeg har stået i situationen før og det er altså virkelig lige nederen hver gang jeg får denne udmelding. 

April 2016. 

Når nu jeg poster dette billede, er der sikkert allerede mange af jer som ved præcis hvad jeg taler om. De fleste der har fulgt med på min blog i en længere periode, har også været med mig igennem denne situation. Jeg blev nemlig opereret i April 2016 og i Maj 2015 - for den samme ting. Jeg havde en bakterie kaldet "benædere" og de skulle jo selvfølgelig ud. Benæderne har resulteret i at jeg har mistet min hørelse på højre øre. Hvis du skulle have interessen for at læse min historie, kan du følge linket her; http://frkgensch.blogspot.dk/2016/06/storytime-2-da-jeg-blev-dv.html

Selvfølgelig kæmper min ørelæge og jeg for at få min hørelse til at blive 100% normal. Jeg havde faktisk også en rigtig god periode med hele situationen for omkring 1½ måned siden, jeg følte jo faktisk at hørelsen blev bedre og bedre, jeg følte ikke at "hva?!" længere var det mest brugte ord i min indre ordbog og jeg følte generelt bare, at verden omkring mig gav 1000 gange mere mening. Dog er det gået ned af bakke igen og jeg føler igen at jeg siger "hva?!" til alting og så skal jeg have alting i en ekstremt høj lydstyrke. 

Jeg var igår til tjek på sygehuset, af mit 2x opererede øre. Jeg fortalte min ørelæge hvordan jeg havde det med mit øre nu og han tog et kig. For det første var der en kæmpe væskesamling i mit indre øre, som godt kunne have effekt på hørelsen. Jeg blev sendt ind til en høreprøve også og det viste sig, at jeg var faldet i hørelsen, endnu mere end før. Det var jo virkelig dårlige nyheder og det er bestemt noget, som kan mærkes helt indeni.. Det skulle jo så bare ikke vise sig at være det hele jeg måtte igennem igår. Min ørelæge spurgte mig nemlig om jeg havde mod på, at blive lokalbedøvet i mit øre og få lagt lidt dræn (det kan hjælpe med hørelsen) og jeg var faktisk skeptisk. Jeg kiggede på min søster som sendte mig de der uhyggelige "Nu-gør-du-det-fandme" øjne og så sagde jeg ja. 

Jeg blev lokalbedøvet i øret, det værste var faktisk at jeg skulle stikkes i øret 3 GANGE!!!!!! Jeg HADER nåle af alt i hele verden og så skal man stikkes så mange gange? Et held at min søster havde lagt sin hånd til rådighed, så jeg kunne klemme lidt om den. Nok også heldigt at vi befandt os på et sygehus, for havde det gjort meget mere ondt, tror jeg at jeg havde vredet armen om på hende. For dælen det var smertefuldt og jeg havde en helt underlig følelse indeni bagefter. 

Jeg skal opereres igen, snarest muligt. Det er jo også lidt nederen, jeg er da ked af, at jeg hele tiden skal bøvle med det pokkers øre. Hvor ville mit liv altså bare nogengange være nemmere, uden det skide øre altså... Denne gang skal jeg ikke opereres i Sønderborg, men jeg skal helt til Esbjerg. Jeg skal have lavet det min læge kaldte for; "Balloon Dilation Eustachian Tube" og hvis du har mod på det, kan du jo prøve at se en video om det på Youtube. 

Jeg er selvfølgelig spændt, jeg er nervøs. Jeg har da alle følelserne 100% med inde i hele baduljen og kan da godt mærke indeni, at jeg synes det er lidt træls det hele. Jeg havde jo sådan håbet at det ville være slut efter min sidste operation, men sådan måtte det jo åbenbart ikke være. Jeg håber bare, at alt går i orden nu. 

Jeg holder aldrig op med at drømme om det. ♥