JEG PRISER MIG LYKKELIG

♡ Jeg tænkte, at idag var der anledning til at fortælle lidt om her på bloggen, hvad det egentligt er for nogle mennesker jeg omgås med i hverdagene og hvad de egentligt betyder for mig. Det er nemlig mennesker jeg deler hverdagen med og det er mennesker jeg priser mig lykkelig over, at jeg har i mit liv. Det er nogle mennesker, som jeg ikke vil undvære og jeg kan ikke længere se mig selv uden de her mennesker i mit liv. Nu er de her og jeg kan ikke længere leve uden. 

Den første person som skal nævnes er bestemt min bedre halvdel, Anton. Anton har været min bedste ven og kæreste i næsten 3 år og vi har været uadskillelige siden den 14. Februar 2015. Han er det bedste jeg ved og den skønneste person jeg kender. Han har været der når jeg har haft det værst, hvor han har samlet mig op når jeg er faldet og så har han holdt mig i hånden hele vejen igennem. Han har ikke på noget tidspunkt, virket som om at han ville give op på det vi har og jeg vil heller ikke nogensinde slippe det. Hvad vi har sammen, er altså langt mere end bare kæresterier. Anton er også min bedste ven og den jeg kan grine allermest med. Han er skøn, sjov og hammer-dejlig, fordi at han bare er sig selv og det kan jeg lide. Jeg elsker Anton præcis for den person han er. ♡

Mine 2 bedste veninder, Cecilie og Tine skal selvfølgelig også nævnes. Vi er blevet en fantastisk trio og jeg er så glad for dem begge to. Tine og jeg lærte hinanden at kende da vi startede på HF sammen sidste år, imens at jeg har kendt Cecilie siden 3. klasse og nu bor vi sammen. Vi har stor glæde af hinanden og er klar på at hjælpe hinanden, hvis der er noget der brænder på. Vi er støttende overfor hinanden og står altid klar med et kram når en af os mangler det. Tine og Cecilie har fjernet så mange bekymringer og byrder fra mine skuldre i år og jeg ved, at de vil gøre det endnu engang. Jeg havde en periode i mit liv for nogle måneder siden, hvor jeg var nede i et stort sort hul og jeg kunne ikke se mig ud af det. Jeg var ked af det, græd mig selv i søvn, var bange og deprimeret generelt. Cecilie og Tine tog ligesom bare "opgaven" at gøre mig glad og få mig til at føle, at jeg er god nok som jeg er. De tog hånden om min situation og jeg kunne aldrig nogensinde være nogle mennesker så taknemlig. De er helt klart det dejligste og verdens bedste veninder. ♡

Cecilies kæreste, Jan er også blevet en enormt stor del af min hverdag. Jeg vil vove at påstå, at jeg næsten ikke kunne forstille mig en hverdag uden. Han er simpelhent så sjov hver gang han er hjemme hos os, at når jeg sidder i min seng om aftenen og kommer til at tænke på ham, så kan jeg sidde og grine for mig selv. Han snakker sønderjysk i stor stil, men jeg kan godt lide at han bibeholder den sønderjyske værdi. Han er hjælpsom, imødekommende og så er han egentligt bare generelt en fantastisk ven at have på hånden. Han kommer nogengange og spiser hos os og det er vildt hyggeligt, fordi at han altid kan få en til at grine. Desuden har vi begge to Kia Picanto'er, så vi kalder os for "Picanto-brothers". Det her venskab er guld værd! 

Mine forældre har altid og vil altid have en speciel plads i mit hjerte. Det hårdeste var at skulle flytte hjemmefra, fordi at jeg var bange for at jeg ville savne dem for meget i min hverdag. Jeg har lært at acceptere det nu, men jeg ved også, at hvis jeg har brug for dem, så kan jeg bare køre derud og ellers så kan jeg altid ringe til dem. Mine forældre har stået til rådighed for mig altid, specielt da jeg havde en hård periode i mit liv. De har stået model til alle mine teenage-flip, mine skrigerier og mine helt store flip. De har været der altid og jeg ved, at de stadig står her. De vil altid stå mig til rådighed og jeg er så ked af, at jeg nogensinde har glemt det og taget det forgivet. Jeg er så ked af alle de ord jeg har råbt og skreget af dem enkeltvis og tilsammen, fordi at det fortjener de ikke. Mine forældre er de skønneste mennesker jeg kender og nogle mennesker som jeg ikke kan uden. Jeg elsker dem så højt og jeg fortæller dem det slet ikke ofte nok. Jeg håber at de læser det her. ♡

Som alle andre søskende, så har min søster, Majbrit, været min bedste ven men også min fjende. Vi har kunne råbe og skrige af hinanden, smække dørene i hovedet på hinanden og sige de grimmeste ting til hinanden. Samtidig har vi også altid været i stand til at elske hinanden og gøre ting for hinanden. Min søster har været en stor hjælp og har altid stået mig til rådighed hvis jeg manglede en at søge trøst hos. Hun bor tæt på mig nu og det er virkelig en lettelse, fordi at jeg altid kender et sted at gå hen. Majbrit er fantastisk og jeg tror sjældent hun får at vide, hvor dejligt et menneske hun er. Hun er min bedsteste ven i hele verden og jeg elsker hende så højt, at mit store ordforråd ikke engang kender et ord som er stort nok til at beskrive det. Min kærlighed til min søster kan ikke måles med noget andet. ♡

Jeg er omgivet af fantastiske mennesker i min hverdag og jeg fik sådan lyst til at fortælle jer lidt om hvem de her mennesker er. De er allesammen nogle ubeskrivelige mennesker og jeg følte bare pludselig en trang til, at vise jer allesammen, hvor heldig jeg er. Jeg er heldig, fordi at jeg er omgivet af skønne mennesker som jeg holder helt vildt af. Man kan måske betragte dette indlæg som lidt blær, men det synes jeg ikke engang jeg vil skamme mig over, for man må godt blære sig når man er omgivet af så mange dejlige mennesker!