Jeg tænker at vi her på bloggen må have en afklaring. For de af jer som følger mig på Twitter, ved allerede på nuværende tidspunkt hvad dette blogindlæg vil handle om, formoder jeg.
Jeg gik for et år siden igennem en periode af mit liv, hvor accept af mig selv var en by i langbortistan. Jeg kunne ikke acceptere mig selv, min personlighed og mit udseende. Jeg kom igennem på den anden side efter 10 måneders bøvl og problemer. De resterende 2 måneder havde jeg det godt og det var jo egentligt super godt. Nu er jeg her så igen. Jeg er havnet i et hul igen, denne gang føltes det bare en anelse dybere end første gang.
Denne gang kan jeg ikke komme op og jeg føler mig magtesløs hver dag. Som nogle ved, så begyndte jeg i skole igen i mandags, 2. år på min HF - til sommer skulle jeg være student. Jeg var i skole i mandags og efter skoledagen havde jeg en sær følelse og noget føltes ikke rigtigt og bestemt ikke særlig tilfredsstillende. Jeg var ikke i skole om tirsdagen og om onsdagen. Torsdag morgen droppede jeg ud fra skolen og det var en lettelse.
Alt i alt handler dette blogindlæg vel bare om min nuværende situation. Jeg er desværre droppet ud fra min HF, selvom at det virkelig var det jeg drømte om. Jeg har i lang tid følt, at en HF var det rette for mig og derfor blev jeg ved med at fortsætte, selvom jeg rigtig mange gange på første år, havde lyst til at droppe ud. Jeg holdt ud alligevel, selvom at det var hårdt. Det dér med at kæmpe holdt ligesom bare op og jeg har simpelhent bare ikke overskud til det længere. Jeg har ikke længere overskud til at stå op hver dag og kæmpe for noget, som jeg ved at jeg i sidste ende ikke gennemfører.
Nu er jeg droppet ud og håber på, at der snart kommer noget lys frem for enden af tunnelen. ♡
Ingen kommentarer:
Send en kommentar