tirsdag den 8. august 2017

MØD KARSTEN

Jeg har været meget stille her på bloggen. Det er nok i og med, at jeg er begyndt i skole igen og hverdagen stresser mig en lille smule. Jeg har dog nogle virkelig gode nyheder som jeg gerne vil dele her på bloggen og det er nemlig en ting som gør mig utrolig glad hver evig eneste dag. 

Jeg har fået mig en lille kanin og hans navn er Karsten. Han er simpelhent det dejligste lille væsen og han skaber så meget liv i min ellers stille lejlighed, når Cecilie ikke er hjemme. Han render rundt i sit bur og skaber ekstremt god stemning og jeg elsker at jeg kan mærke og høre at der er mere liv i mit værelse end nogensinde før. Han bor i et bur i mit værelse, men kommer ud på gulvet på daglig basis og render rundt, hygger sig og snuser til alle mine ting. 

Han er tam og det er så dejligt, at man sagtens kan ae ham uden at man skal være bange. Man skal lige lade ham snuse til din hånd, så han ved, at omlidt aer man ham. Han bliver forskrækket hvis man ikke gør det sådan, men ville vi helt ærligt ikke også blive forskrækkede hvis der pludselig var en som lagde sin hånd på vores ryg? Det tænker jeg at jeg ville. Han kan godt lide at blive aet og opsøger mig ofte når jeg sidder ved mit spisebord hvor han står ved siden af det, eller når jeg er ved at rydde op, så kommer han helt tæt på buret, så man kan stikke fingeren ind og ae ham over næsen. 

Jeg kan godt mærke, at når jeg har været i skole, ude at handle eller på besøg ved familien, så glæder jeg mig til at komme hjem, fordi at jeg ved at Karsten er derhjemme og er klar til at snakke med mig. Jeg vil gerne hjem til ham og jeg har bare lyst til at ae ham og sidde med ham hele tiden, men det kan jeg desværre ikke. Jeg ville ønske at han kunne ligge her i min seng med mig, men det kan han jo heller ikke rigtigt og det vil jeg heller ikke risikere. 

Det korte af det lange er; Jeg har fået en kanin, han hedder Karsten og han er skide dejlig og han gør mig SÅ glad!  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar